Bøger / faglitteratur / årspublikation

Jernbanehistorie : jernbanernes teknologi- og kulturhistorie. Årgang 2013


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. jan. 2014

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 7. jan. 2014

Primært til jernbanelogistik og etnografisk interesserede på forskerniveau.

Udgivelsen, som er Danmarks Jernbanemuseums nye årsskrift, angiver i forordet en bred jernbanehistorisk tilgang med mål i "at favne jernbanernes politiske, sociale, tekniske, mentale og økonomiske historie". Mht. indhold tages bl.a. udgangspunkt i "pligt til at forske og formidle god forskning på museets område" primært i form af "fagfællebedømte længere forskningsbaserede artikler". Hertil kommer et løfte med en grafisk modernisering, som opfyldes med fine indbydende grafiske og fotografiske illustrationer. Indholdsintentionerne opfyldes fuldt ud med 5 dybtborende artikler på højt fagligt niveau: Fugleflugtslinjen, som kontroversielt internationalt projekt. Stationstiden - om jernbanen og de rurale byer. En etnologisk orienteret historisk artikel om jernbanen og den rejsende. En artikel om mindre privatbaners lokomotiver overtaget af DSB samt en bevaringsplan for museets rullende materiel. Alt med engelsk summary, mange henvisninger og formuleret på det karakteristiske niveau, hvor forskere formidler og kommunikerer til samme målgruppe.

Afløser Tog i Tiden som Danmarks Jernbanemuseums ny årsskrift.

Afløser Tog i Tiden som Jernbanemuseums nye årsskrift med 5 længere faglige artikler. Årsskriftet er indbydende illustreret men er trods layoutet i både fremstilling og formidling primært på forskerniveau og således ikke henvendt til bibliotekernes traditionelle målgruppe af jernbaneentusiaster.



Informationer og udgaver