Rosa vil opfylde sin bedstemor Antónias sidste ønske: at se det hellige land. En lille landsby i Portugal omdannes til Jerusalem af beboere på kanten af fællesskabet. For læsere af romaner i et dvælende tempo.
Løsrevet som stuepige hos en husherre med hang til ægteskabsbrud kan Rosa endelig være der for sin bedstemor. Sammen med en ensom videnskabsmand, en knap så ensom bodegaejer og en gammel rig dame hjælpes de ad med at omdanne landsbyen Alentejo til Jerusalem. Der holdes lav profil for præsten må ikke vide noget, og bedstemoren skal jo også have sine lure. Og selv om hun er halvdøv, er der ikke meget der går hendes næse forbi. Ej heller præstens. Bogen er oversat fra portugisisk af Ole Eistrup.
Afonso Cruz har først og fremmest skrevet om en række menneskelige skæbnefortællinger med bristede relationer og manglende mening i livet som fælles udgangspunkt. De pakkes ind i en ironisk kernefortælling med små satiriske bidder, der kun sjældent overtager alvoren.
Ocean Vuong skriver ligeledes om krakelerede menneskeskæbner, dog i mere socialrealistiske fortællinger, fx i Vi er kortvarigt smukke her på jorden.