Den vold vi oplever hos terrororganisationen ISIS udspringer i høj grad ikke af Islam, men er i stedet udtryk for en global voldelig ungdomskultur. Dette udsagn argumenterer den franske sociologi-professor Olivier Roy for i sin debatbog, som er interessant for alle som følger debatten om radikalisme og islam.
Sociologisk debatbog på akademisk niveau. Oliviers hovedargument er, at vi ikke "står over for en radikalisering af islam", men at vi i stedet oplever en "islamisering af radikalismen". Bogen indeholder fire kapitler. Overskrifterne er: "Jihadisme og terrorisme: den attråede død", "Hvem er de radikaliserede", "Jihadisternes tankeverden: islamiseringen af radikalismen" og "Fra bin Ladens skygge til Daesh's sol". I sin konklusion "Mens vi venter på al-Godot" skriver Olivier bl.a.: "Daesh's styrke er at spille på vores angst, først og fremmest angsten for islam. Attentaternes eneste strategiske effekt er psykologisk." Han skriver også: "Man skal i virkeligheden betragte de radikaliserede som militante. En militant kan angre, man han skal først og fremmest påtage sig ansvaret for det, han har gjort, eller undertiden for det, han blot har tænkt." Roy Olivier har fx også skrevet Den globaliserede islam.
Interessant og velargumenterende debatbog, der dog kræver at man er vant til akademisk litteratur.
Om islam og den radikaliserede vold findes fx også Vold og islamSort flag. Historien om ISIS kan fx findes i 5 272 148 2 Sort flagOm islam og den radikaliserede vold findes fx også Vold og islam. Historien om ISIS kan fx findes i 5 272 148 2 .