Books / fiction for children

Jimmy Mælkeøre : en ræv bliver rød


Description


Billedbog. Jimmy er en ræv med mælkehvide ører. Når de andre driller ham, bliver hans ører lyserøde i stedet! Hans gode ven Puk bliver også drillet og sammen lægger de en plan for at stoppe drillerierne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. May 2019

By

By

Ole Laursen

d. 22. May 2019

Ræven Jimmy bliver drillet af de andre, fordi hans ører er mælkehvide. Når han vil svare dem igen bliver hans ører i stedet lyserøde. En historie om drillerier og om at finde mod alligevel. Til oplæsning for 3-6-årige.

Jimmy og bedstevennen Puk, som også bliver drillet fordi hun stammer, tager sammen ud i verden. Her møder de et "monster", som viser sig at være næsehornet Nadja, som også føler sig udenfor. Først gør de nar af Nadja, men indser at hun bliver ked af det. I stedet bliver de venner. På hvert opslag er enkelte sætninger gentaget med større typer og anderledes skrifttype. Forfatter Christian Seltmann er et nyt bekendtskab i Danmark, mens illustrator Astrid Henn kendes for flere andre bøger, fx Emil i sneen.

Forfatteren har en fin intention om at sætte fokus på mobning og drillerier, og en god pointe om, at man ikke skal drille andre, og at alle skabninger er forskellige. Jeg synes dog intentionen forbliver noget uforløst, idet historien kommer til at virke lidt fjollet. Bogens illustrationer er præget af humor, og er ganske sjove og gode. Pæn forside.

Blandt mange andre billedbøger som omhandler emnet mobning, findes for samme aldersgruppe den glimrende udgivelse Tabermusen Tim.