Books / nonfiction

Job, stop, go : send pensionen på pension, og invester i pauser til at leve hele livet


Description


Den demografiske udvikling hen imod en stigende ældre befolkning kalder på nye måder at se på pensionssystemet og arbejdsophør. For beslutningstagere, økonomer og alle der interesserer sig for samfundsudviklingen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Feb. 2022

By

By

Jytte Bræmer

d. 11. Feb. 2022

Den demografiske udvikling hen imod en stigende ældre befolkning kalder på nye måder at se på pensionssystemet og arbejdsophør. For beslutningstagere, økonomer og alle der interesserer sig for samfundsudviklingen.

Forfatteren er jurist og mangeårig direktør i Pensam og har indgående kendskab til den finansielle sektor. Hun ser på beslutningen om en stigende pensionsalder som en lappeløsning på det forhold, at der i de kommende år vil komme langt flere på pension. Hun har udviklet en model, hvor tænkningen er, at pensionsopsparingen skal være i form af en pausepension, der giver alle mulighed for at holde et antal pauser i arbejdslivet og samtidig give flere fleksible muligheder for at arbejde længere i én eller anden form. Hun forklarer meget illustrativt, hvordan opsparingen skal foregå i fire søjler. Undervejs i bogen reflekterer en fremtidsforsker, en engageret ung og andre over hendes tanker og problemstillingen generelt. Det er et oplæg til en debat, der allerede er i gang, men forfatteren har en radikalt anderledes løsning.

Bogen er hurtig læst, skrevet i et ligefremt sprog, men nogle af modellerne kan være svære for menigmand at forstå og vurdere. Det er et seriøst og gennemarbejdet bud på en anderledes økonomisk tænkning i forhold til en bæredygtig økonomi på pensionsområdet. Et seriøst debatoplæg skrevet af en vidende person på området.

Bedst sammenlignelig er Det aldrende samfund : udfordringer og nye muligheder, om end den har et bredere fokus.