Et skarpt kritisk essay fra 1927 om forholdet mellem jøderne i Øst- og Vesteuropa og deres indbyrdes forhold og forholdene i de europæiske lande. Roth, der selv var jøde, varsler antydningsvis den senere katastrofe. For både de historisk og litterært interesserede i jødernes forhold i perioden.
Bogen er et langessay fra 1926, der handler om forholdet mellem "østjøderne" fra Østeuropa, hvor Roth kom fra og jøderne i Vesteuropa, hvor han rejste til. Roth kritiserer den nedladende og diskriminerende holdning, der på den tid rettedes mod østjøderne. Roth er også optaget af jødernes status som et folk uden land eller nation. Roth taler ikke for zionismen som princip, men finder det nødvendigt i forhold til de europæiske stater og deres nationalisme. Joseph Roth, 1894-1939, vinder fornyet interesse i disse år og er mest kendt for slægtsromanen Radetzkymarch.
Roth skriver ud fra sin egen tid og periode, hvor jødernes situation var sårbar, hvilket tiden efter med al tydelighed viste. Bogen er ikke specifik politisk i sit afsæt - snarere kulturel og historisk. Aktualiteten til i dag ligger i, at mange jøder (igen) af sikkerhedsmæssige grunde føler sig presset til at flytte fra Europa pga. manglende mulighed for at udøve deres tro og liv.
Både i tid og genre kan Roth minde om andre store mellemkrigstidsforfattere som Stefan Zweig, Max Frisch og Thomas Mann.