Personlig beretning om 2 islandske kvinder, som holder deres kærlighed til hinanden skjult i mange år, men som til sidst vælger at stå frem. For alle, der interesserer sig for lesbiskes forhold.
Jónina Leósdottir er islandsk forfatter og journalist. I dag er hun gift med Jóhanna Sigurdadottir, som var Islands statsminister 2009-13. Begge kvinder var lykkelig gift med mænd, men deres verden ændrede sig, da de mødte hinanden i forbindelse med arbejdet. I mange år holdt de deres kærlighed til hinanden skjult for omverdenen, fordi de var bange for, at offentliggørelsen af deres forhold ville ødelægge Jóhannas politiske karriere. I 2009 blev Jóhanna statsminister, og deres private forhold var noget, der vakte opsigt verden over. I 2010 besluttede de at ændre deres registrerede partnerskab til ægteskab, og i den forbindelse besluttede de sig til at skrive en bog.
Det er en meget ærlig bog om kærlighed mellem 2 kvinder, og jeg synes den balancerer fint mellem det personlige og det private. Det er blevet til en historie om komplicerede liv på godt og ondt, og en bog, som er med til at sætte fokus på de mange problemer, homoseksuelle stadig har mange steder i verden.
Axel AxgilPigekærester fortæller i om sit svære liv som homoseksuel og i Pigekærester fortæller 9 kvinder om deres liv som lesbiskeAxel Axgil fortæller i Axel Axgil om sit svære liv som homoseksuel og i fortæller 9 kvinder om deres liv som lesbiske.