Selv om Morten Sabroe øser af selvoplevet viden fra avisredaktioner og fra steder i verden, han har skrevet reportager fra, er Johanna næppe nogen nøgleroman. Den handler om en 42-årig journalist, Thomas Bertini, og hans altfortærende besættelse af en ganske ung kvinde, Johanna. Hun gengælder tilsyneladende hans grænseløse kærlighed, men den viser sig at være et bedrag, da Johanna slæber rundt på en hemmelighed, der gør kærligheden umulig. Det samme gør Bertini sådan set også, da han i en moden alder har fået punkteret den illusion, som han har bygget sit ego op om, som en romantisk, selviscenesættende kyniker. Johanna, derimod, er på flugt fra sin virkelige kærlighed, og hun søger en form for tryghed hos Bertini. Forklaringen kommer først sent i bogen, og i lange passager undrer læseren sig over, hvad den smukke unge kvinde ser i den brovtende verbalakrobat Bertini. Men ind i mellem lykkes det Sabroe at beskrive det umulige kærlighedsforhold, så læserne både tror det og forstår det. I det hele taget skriver Sabroe, så englene synger. Og så man næsten glemmer, at han ikke har så meget at skrive om. Helheden er en smuk og velskrevet men utroværdig fortælling om lidenskab og bedrag.