Bogen afslutter trilogien om Adam, nu 17 år. I Solen er en fed gud, 2000, arbejdede han på at blive voksen hurtigt. I efterfølgeren Månen er en kæmpe nar, 2001, ville han genfinde barnet i sig. Men nu bliver han påtvunget projektet at blive menneske. Hans nærmeste er trætte af hans navlepilleri og barnagtigheder, forlanger at han skal engagere sig i livet og omgivelserne. Væsentlig i processen er en gammel indianer der optræder i hans drømme. Stærke oplevelser som kærlighed, liv og død, udvikler Adam, får ham ret kurs. Projektet bliver hans eget. Adam fortæller bredt, med selvironi og ofte morsomt. Han veksler mellem tanker, genfortælling af drømmene og virkelige hændelser. Vejen synes noget lang, men man gribes af stemningen, føler sig underholdt undervejs. Stilmæssigt låner han fra flere genrer, fx roadmovie, myter og Dantes: Den guddommelige komedie. Sproget er frisk, fyldt med billeder og lyde. Bortset fra kusine Bea nikker man genkendende til personerne med deres særheder og problemer. Adams kæreste er utilfreds med ham. Han bortvises fra skolen, og hans mor og far skjuler noget for hinanden. Forsiden er stemningsfuld og harmonerer med forrige binds. Bagsideteksten fortæller serien og dette binds indhold. For unge fra 14 år.