Books / fiction / digte

Jorden kalder : digte


Description


Digte. Urimede prosadigte med ungdommelige emner som barndommens strandture, McDonald's og våde byture.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Nov. 2010

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 3. Nov. 2010

For læsere af ny dansk lyrik. Jeg forestiller mig samlingen, der i sit emnevalg og symbolik er ungdommelig, kan bruges i undervisningen, når lyrik præsenteres.

Debutsamling, der i sit emnevalg, bl.a. våde byture og besøg på McDonalds er forfriskende. Der er dog ikke noget revolutionerende og fornyende i selve digtformen, som er traditionel urimet prosadigtning. Men det gør bestemt ikke noget, for helhedsindtrykket er en ret spændende ny samling med meget godt på det digteriske hjerte. Samlingen er i 5 dele, hvor den indledende er uden samlende overskrift. Her er bevægende erindringsglimt fra én af barndommens drengede udflugter til stranden, hvor det fra broderen rungende lyder som et måske bevidst valgt strejf fra fortid til nutid: "Hold kæft jeg kan pisse langt!". Digtets sidste strofer lyder smukt: "jeg efterlader ekkoet/ af vores barndom på stranden/ i selskabet med suset fra bølgerne/ og tiden der løb ud i sandet". I samlingen er såvel børnehaveklasse som body tequila. Jagten på identitet og trykket fra den forbandende fremmedgørelse som almenmenneskeligt vilkår er for mig tydeligt et motiv i denne lovende debutsamling. Samlingens sidste strofer lyder da også: "Hvorfor er vi/ så langt væk?".

Der er ikke oplagte digterkollegaer at sammenligne med, men samlingen kan positivt nemt klare sig i konkurrencen fra andre spirende digter-hjerter.

Lovende debutsamling, der ikke udfordrer lyrikken formmæssigt, men som en debut skal virke ungdommeligt forfriskende.