Judas : idéalist eller forræder

I denne beretning fortælles kronologisk fremadskridende om Jesu liv fra Mariæ bebudelse til hans død ved korsfæstelse og bogen sluttes med Judas selvmord. Forf forsøger i romanen at få nutiden til at tage stilling til, om Judas blev misbrugt af Gud, da han angav Jesus. Han tilslutter sig den den teori, at Judas tror at han er udvalgt af Gud til at sætte begivenhederne efter Jesu tilfangetagelse i gang, nu hvor Jesus ikke selv vil fremstå som Messias. Judas ved således ikke, at han er udvalgt til at forråde Jesus netop for at opfylde profetien. På trods af at bogens titel er Judas handler den for størstedelens vedkommende om Jesu liv fra bebudelsen til korsfæstelsen. Jesu forskellige undere omtales og der forsøges et tidsbillede, hvor Judas kommer ind på linie med de øvrige apostle. På mig virker opfattelsen af Judas ikke helt troværdig; det forekommer naivt at tro at Judas skulle være i stand til at narre ypperstepræsten Kajfas. Som roman virker bogen ikke; handlingen er kendt og der føjes ikke nye elementer til (forf. siger selv at der ikke rokkes ved de historiske kendsgerninger), Jesus taler udelukkende i skriftsteder, ikke som en person med menneskelige træk.

Read the full assessment