Til læsere, som interesserer sig for svigtede børn, selvudvikling og kunstnerisk skaben.
Judith vokser op i 1940'ernes København med en mor med skrantende helbred og præges derfor af et altoverskyggende ønske om at vinde moderens opmærksomhed og kærlighed. Det bliver en barndom med svigt, ophold på børnehjem og pjæk fra skolen. Men Judith er en overlever og får kontakt til sin karismatiske grand-papa, som er musiker. Hun beskrives som et naturbarn, er vild og antiautoritær men har et følsomt sind og store kunstneriske evner. Ved romanens slutning er hun cirka 19 år, mor til to og sidder og synger for sin døende mor. I den proces modnes hun, tilgiver moderen, slutter fred med barndommens dæmoner og får overskud til at udnytte sit kunstneriske potentiale. Romanen har et stort, broget persongalleri af kunstnere, livsnydere og originaler, centreret omkring grand-papa. Adskillige problemer bliver berørt, blandt andet svigt af børn, anoreksi, incest, depression og misbrug, men det forbliver på overfladen. Sproget er oplagt og fortællende, hyppigt humoristisk, undertiden sarkastisk eller burlesk løssluppent, men det har ikke egentlige litterære kvaliteter. Der er en del korrektur- og sprogfejl. Forfatteren er billedkunstner. Dette er hendes litterære debut.
Man kan fx give romanen til læsere, som er "vokset fra" serien Virkelighedens verden.
Romandebut, som skildrer et kunstnerisk begavet mælkebøttebarns opvækst i København. Præget af stor fortælleglæde, men uden egentlig litterær kvalitet.