Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jul i det gamle røde hus : en julekalenderhistorie i 24 kapitler


Beskrivelse


Julekalenderhistorie om familien Lojf og nissen Nisolaj, der skal finde en måde at bo sammen på i det gamle hus. Bogen kan læses højt for de 5-9-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 2023

af

af

Louise Urban Andersen

d. 9. juni 2023

Julekalenderhistorie om familien Lojf og nissen Nisolaj, der skal finde en måde at bo sammen på i det gamle hus. Bogen kan læses højt for de 5-9-årige.

En julekalenderhistorie, der indeholder et kapitel til hver dag i december. Nisolaj er en nisse, der bor i et gammelt forladt hus. For mange år siden blev hans forældre set af mennesker, hvorefter de forsvandt. Nisolaj er siden blevet gnaven og har faktisk helt glemt at være nisse. 1. december flytter familien Lojf ind i huset med en lidt fortravlet mor, en lidt klodset far og deres to piger. Nisolaj er ikke glad for, at familien er flyttet ind. Samtidig kommer den irriterende og pruttende skovnisse Flor ind i huset ved en tilfældighed, og så kommer der gang i nisserierne. Som decemberdagene går, bliver hverdagene lidt sjovere, både for familien og Nisolaj, der pludselig kan huske, hvordan man er en nisse. Sammen med Flor prøver han at finde en måde at få sine forældre tilbage til det gamle røde hus.

En sød julekalenderhistorie, der fokuserer på, at midt i kaos kan gode venskaber og glæde opstå. Gennem bogen præsenteres julens traditioner, så den kan fint bruges som en bog, hvor man kan tale om, hvordan julen har set ud gennem mange år. Alice Lodberg Madsen har illustreret bogen med farverige blyanttegninger, der understøtter teksten.

Der findes en del andre julekalenderhistorier, bl.a. Troldeliv.