Oplæsningshistorien om Jungledyret Hugo (88/51) er nu blevet til en tegnefilm og som opfølgning til den denne billedbog. Grundideen med naturens muntre søn i skikkelse af et nuttetkattelignende væsen, der kommer så slemt i klemme i vores barske storbyjungle, at det foretrækker den rigtige jungle i stedet, er den samme. Men den nye historie er suppleret med nye personer, såhandlingsgangen nu bliver Hugos hæsblæsende forsøg på med hjælp fra en kær lille ræveunge at undslippe en skruppelløs filmmand og hans diva, der kan se Hugos muligheder i filmindustrien somsupernuttet kæledyr. Den lange tekst er sat i to ret tætte spalter. Nok er der en smule beskrivelse og en del mundrette replikker, men der sker så meget i historien, at det næsten kun bliver enopremsning af handlingsforløbet. Illustrationerne er mere end et halvt hundrede billeder fra filmen. De er i formater fra halvsides og nedefter tilpasset spaltebredden. Det er søde og charmerende,men lidt ferske billeder med tydeligtkarakteriserede figurer i ofte kun lige antydede omgivelser uden mange detaljer i en udtonet baggrund i en næsten disneysk tegnestil. Den er til oplæsninginden skolealderen og i de yngste klasser, men vil nok fungere bedst, efter at filmen er set.