Books / fiction for children / sjove bøger

Kæmpe kæmpe stor


Description


Billedbog. Samuel vågner en morgen, og er forvandlet til en flodhest! Han har ikke lyst til at stå op, kan ikke passe sine sko og er så sulten at han kan spise femten baljer med broccoli.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Jan. 2018

By

By

Helle Laursen

d. 22. Jan. 2018

Kan du forestille dig at vågne en morgen og være forvandlet til en kæmpestor flodhest med et lille overskæg? Nej vel? Men det er lige det, der sker for Samuel. Han kan ikke passe sine sko og har lyst til at spise femten baljer med broccoli. For 3-6 år.

Samuel vågner en morgen, og er blevet til en flodhest. Han har slet ikke lyst til at stå op af sengen eller komme i skole. Han vil hellere blive på sit værelse og kigge i bøger eller flygte ud ad vinduet og gemme sig nede i dammen. Men er der mon plads til en 528 kg flodhest der, og kan han overhovedet komme ud af vinduet, nu hvor han er blevet så kæmpestor? Indbundet.

En sjov og sprællevende billedbog skrevet og tegnet af portugisiske Catarina Sobral. Den er sprængfyldt af fortælleglæde og finurlige, farverige illustrationer udført med pastelkridt og blyant, der giver illustrationerne en særlig sanselighed. Historien handler om at kunne tage fantasien til hjælp på dage, hvor man føler sig klodset, kikset og har vokseværk. I historien er der også gemt en fin hyldest til Franz Kafkas "Forvandlingen".

Læs også klassikeren om at blive kæmpestor i Lange Peter Madsen af Halfdan Rasmussen, som er en billedbog på vers om stakkels Peter der kommer en tur i vridemaskinen, der gør ham fire meter lang.