Tysk prisvindende romandebut fra en forf. født i 1966, der her forener kærligheds-, hjemstavns- og kunstnertemaet. Hovedpersonen Thomas har løsrevet sig fra sin landlige opvækst i Rhinlandet og er blevet middelmådig kunsthistoriker med brødløst speciale i hjemstavnens renæssance træskærerkunst. Engang spået en lovende fremtid som dog langsomt er smuldret. Energien har i stedet været bundet i forholdet til tandlægen Hanna, den pragmagiske, usikre og regelbundne 5 år ældre Hanna. Trods store forskelle i temperamenter har de ved romanens begyndelse været gift i godt 10 år, men der er sket noget, så Hanna netop denne dag ikke kommer hjem fra klinikken. Kort forinden har Hanna fået kræft og sygdommen har fået Thomas til at gå i hjælpeløs panik. Ud af dette kaos opstår romanen her som med sin sindrige konstruktion frem og tilbage i tid, af hjemstavnen, af filosofiske og kunstneriske overvejelser giver et billede af Thomas' smuldrende univers og ikke mindst af ægteskabet. Det er en stilsikker og meget flot skrevet roman der på sin lakoniske og tørre facon også skaber rum for humoren. Forf. har imidlertid en vis kølig distance til sine to hovedpersoner som efterlader især Hanna overraskende bleg. Men alt i alt et spændende, overbevisende møde med ny tysk litteratur som i dette tilfælde ikke er øst-vest orienteret.