"Selv efter adskillige gennemspilninger er der intet, der rigtig fæstner sig, selv om man ikke kan frakende enkelte skæringer som »Nede ved floden«, »Tåre flammer ned« ansatser til den poppede kant, der altid har gjort Love Shop til lidt mere end 'bare' et rockband. Og åbningssangen »Bellavista regn« står klart i dialog med 1999-kompositionen »Bellavista sol«, en af undertegnedes Love Shop-favoritter; bare synd den lille ny ikke når samme højder. Og da det uvægerligt er fordums bedrifter, man måler et nyt udspil fra den kant med, må vi nøjes med et 'bedre held næste gang'. På Kærlighed og straf bliver der snarere trådt vande frem for den vitale omgang crawl, Love Shop i bedste fald er leveringsdygtig i".