Den engelske forfatter (1905-1973) er ikke tidligere oversat til dansk, men fik udgivet 9 romaner mellem 1926 og 1952. Kærlighed på Kinalty forgår på et engelsk gods i Irland under 2. verdenskrig (og kan ikke være skrevet i 1929, som angivet i kolofonen). Originaludgaven er fra 1945. Huset styres af enkefruen, der bor der sammen med sin svigerdatter og hendes to børn. Tyendet styres af en nyforfremmet hushovmester, der har et godt øje til en af stuepigerne, mens svigerdatteren upstairs har et mere end godt øje til en ven af huset, som hun dyrker, mens manden er i krig. Det lyder jo som en hyggelig guvernanteroman, men det er det ikke. Green blev især kendt på sin impressionistiske teknik, der kræver en del af læseren, idet stort set hele bogen er direkte tale. Det vil sige, at man kun kan få personerne beskrevet indirekte, hvis andre kommenterer dem, og man ikke har nogen indre dialog eller forfatterstemme til at begrunde diverse motiver. Det var måske grænseoverskridende i samtiden, men virker på mig sammen med den relativt store historiske afstand til stoffet stort set kun anstrengende og uvedkommende. For læsere af lettere eksperimenterende litteratur fra midten af forrige århundrede.