Kærligheden til det uden navn : om dansk samtidslyrik

Litteraturvidenskabeligt værk, der med psykoanalytisk afsæt stiller skarpt på nyere, dansk lyrik, som via sproglig forunderlighed kredser samfundskritisk om det uudsigelige. Primært for studerende og forskere.

Hvordan fungerer lyriske digte? Ved at være forunderlige. Ifølge René Rasmussen, psykoanalytiker og lektor på KU, er lyriske digte sprogligt forunderlige, fordi de bl.a. består af linjebrud, specielle mellemrum og brudt syntaks. Herved opnås en paradoksal evne til med sprog at pege på det, som ligger udenfor sproget. Rasmussen argumenterer for, at lyrik af Lars Skinnebach, Amalie Smith, Naja Marie Aidt m.fl. peger på "det uden navn" eller "Det Reelle", dvs. erfaringer af fx tab og død, som hverdagssproget og de "neoliberalistiske diskurser" ikke levner plads til.

Det er en interessant tese, at lyrisk digtning kan udsige de erfaringer, vi ikke finder sprog for i de neoliberalistiske diskurser. Dog er det ofte vanskeligt at følge mellemregningerne, som ligger til grund for teserne, bl.a. fordi der trækkes på et væld af forskellige teoretikere som Lacan, Benveniste, Adorno m.fl. Resultatet er, at bogen til tider mister fokus og enkelhed.

Rasmussen bygger som nævnt på Lacan, Adorno osv. Med Benvenistes skelnen ml. udsigelse og udsagn argumenterer Rasmussen for, at lyrik er flerstemmigt. Dermed er han i opposition til Peter Stein Larsen, som i Drømme og dialoger hævder, at lyrik kan opdeles i hhv. interaktions- og centrallyrik.

Read the full assessment