Kærlighedens blå safir er en bog om kærlighed. Den kan læses af kvinder i alle aldre, og kan næsten fungere som en indisk chick lit.
Shobha Nihalani er født i Indien, men har boet i mange forskellige lande. Bogen har ikke tidligere været udgivet, og er et godt eksempel på den globaliserede verden: den er skrevet af en inder der bor i Hong Kong, promoveres af en norsk agent og udgives på dansk. Bogen er oversat fra engelsk og er en slags frigørelsesroman om den moderne indiske kvindes vej til selvstændighed. Men romanen handler også om at bryde ud og følge sin længsel, og har en stor portion spiritualitet i sig. Jeg tror, det er en meget indisk måde at fortælle historier på, selvom forfatteren er så multinational.
Emnet er ikke nyt, og skildres bl.a. i Under en strålende sol af Khaled Hosseini. Men den indiske vinkel er ny, og det er også nyt at det faktisk er en kvinde, der skriver. Desværre er den ikke så velskrevet at den kan nå lige så langt som fx Under en strålende sol - det er ærgerligt, for det er spændende at få den indiske kvindes eget bud på sin fremtid.
En spirituel, etnisk kærlighedsroman, hvis budskab er, at man skal følge sit hjerte. En rejse til Indien og Hong Kong, beskrevet så man næsten er der, og et fascinerende indblik i indiske kvinders verden.