Louisa May Alcott skrev Pigebørn og Unge kvinder sidst i 1860'erne, og de to bøger er jo nu blevet en slags klassikere. Hun skrev Kærlighedsjagten i 1866 på opfordring af en ugebladsredaktør, som dog fortrød, da han læste det højspændte resultat. Romanen udgives nu for første gang, efter at manuskriptet blev fundet i Louisa May's efterladte papirer. Hun var feminist, og romanen er ikke bare en herlig og lidenskabelig victoriansk romantisk thriller, den giver også bag om teksten et sært gribende billede af den tids kvinders snævre handlemuligheder. Heltinden er den forældreløse Rosamond, som vokser op på en lille engelsk ø hos sin hårde og kolde bedstefar. Da dukker den mystiske Phillip Tempest op og lokker Rosamond, som tørster efter kærlighed og oplevelser, med sig. Phillip repræsenterer den frihed Rosamond længes efter, men friheden er forbeholdt mænd. Da hun opdager hans svig og bedrag flygter hun, men jages - i døden. Ja, romanskabelonen har jo beholdt sin gyldighed, bort set fra vore dages trivi'ers happy endings.