Bogen fokuserer på tiden efter mordet på Kaj Munk d. 4.1.44. Denne ildsjæl af en digterpræst havde flere år tidligere flirtet med tanken om "den stærke mand" i skikkelse af Mussolini eller Hitler og luftet sin mistro til demokratiet, for senere skarpt og utvetydigt i tale og skrift at tage afstand fra nazibarbariet. Den baggrund skinner igennem i en nøgtern og nedtonet skildring af mordet, opklaringsarbejdet før og efter 1945 samt eftermælet. Især sidstnævnte kredses der om i en fremstilling, der med sin detailrigdom og sine mange citater får et stærkt præg af autenticitet. Elementerne er mange og forbundne: reaktionerne på mordet, Munks "rolle" og dermed hans "symbolværdi", samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen, stikkerlikvideringerne, retsopgøret m.m. Efter krigen var fronterne og synspunkterne mange og undertiden skarpe, og forf., der ikke selv kommer meget til orde, gør flittigt brug af sine kilder, hvoriblandt hustruen, Lise Munk, står som en af de bærende. En vægtig bog om en kontroversiel person, der har fundet en blivende plads i historien. Således også en udgivelse, der med sin lidt anderledes indfaldsvinkel tilbyder sig med nye biografiske facetter til billedet af Munk og iøvrigt føjer sig smukt ind i Brovst' store biografiske forfatterskab.