Books / fiction / roman

Kampen om skoven


Description


Mens Mari underviser i plantemedicin og udbygger sin nåjde-gerning er Mats optaget af renholdernes fortsatte samarbejde. Begges kræfter kastes dog ind i kampen for at forhindre et mineprojekt i en urgammel skov. For læsere, der værdsætter omfangsrige romaner med naturbeskrivelser og et spændende møde med andre kulturer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. July 2023

By

By

Christine Christensen

d. 14. July 2023

Mens Mari underviser i plantemedicin og udbygger sin nåjde-gerning er Mats optaget af renholdernes fortsatte samarbejde. Begges kræfter kastes dog ind i kampen for at forhindre et mineprojekt i en urgammel skov. For læsere, der værdsætter omfangsrige romaner med naturbeskrivelser og et spændende møde med andre kulturer.

4. bind i serien "De otte årstiders folk". Mari og Mats og deres venner i det lille renholder-samfund kæmper videre for at udbrede deres viden om samisk kultur og uddanne nye generationer i forfædrenes skikke. Mari udbyder kurser i plantemedicin og samisk tro, og Mats har planer om at samle samerne på tværs af landsbyerne i et andelsslagteri og om at udbygge sit projekt omkring rener og rovdyr i koeksistens. Mange nye projekter er på vej, men mørke skyer trækker også ind over de to ildsjæle. Det er svært at få udstedt et forbud mod ulvejagt, samerne har stadig ikke fuld råderet over deres forfædres jord og værst af alt truer et enormt mineprojekt med at ødelægge en ældgammel urskov. Kampen for skoven bliver lang og farefuld, da Mari og Mats sætter sig op imod magthaverne.

Interessant og velskrevet historie, der tydeligt er funderet i forfatterens store viden om samisk kultur og Laplands smukke natur. Et lidt skabelonagtigt persongalleri, med tydelig forskel på "godt" og "ondt" og en enorm detaljerigdom sinker dog plottet en smule.

Der vokser et træ i Mostamägg har en historisk vinkel på livet i det nordligste Sverige.



Information and editions