Books / fiction / digte

Kan du huske det gamle køkken?. Bind 1


Description


Letlæste, rimede kortprosatekster, der med illustrerende tegninger fortæller om arbejdet i køkkenet i gamle dage.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Mar. 2010

By

By

Kirsten Katholm

d. 16. Mar. 2010

Bøgernes tekster kan bruges til at vække minder ved oplæsning for ældre og til samtale med demente.

Bøgernes tekster er skrevet i versform i stor skråskrift og illustreret med sort-hvide tegninger. Her beskrives detaljeret enkelt genstande eller aktiviteter fra dagliglivet i køkkenet i gamle dage med alt lige fra komfuret, madlavning, bagning, syltning, henkogning til saltning og tørring. Et eksempel på et vers er dette "Kødbollerne blev formet/i hånden med en ske -/det var langsommeligt arbejde/kun én ad gangen blev det til". Teksten er illustreret med en tegning af en hånd med en kødbolle, der formes af en ske, og der er opskrifter på kødboller. Der er også sætninger, der kan kræve en oplysende og personlig forklaring af en ældre person som fx. udsagnet "Det er ikke en doven kvinde der koger suppe!". Bagerst i bind 2 er et længere afsnit med forklaringer om nu glemte opbevaringsformer som høkogning, saltning, præservering af æg, svovling, tørring og henkogning.

De to bind er nr. 8 i serien Kan du huske?, de er udgivet i ensartet layout og med tekster i verseform.

En fin udgivelse der, som resten af serien, kan anvendes af personalet på plejehjem til arbejdet med demente. Desuden vil de to bind kunne bruges til en samtale blandt familiens forskellige generationer eller til emnearbejde i skolerne.



Information and editions