Books / fiction for children / humor

Kan man stole på en sulten krokodille?


Description


Billedbog. Den søde frø Arthur lover at vise den grådige krokodille Max vej til Afrika. Undervejs i luftballon bliver Max meget sulten - mon han vil spise stakkels Arthur?

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 28. Oct. 1996

By

By

Lise Lotte Larsen

d. 28. Oct. 1996

I sin enkle fremstilling af et etisk problem minder denne lille perle tilsyneladende om Velthuis' Frø-bøger. Ovenikøbet har også denne en frø som identifikationsfigur, en sød frø, der må overveje, hvorvidt den rette indstilling til verden er modig tillid eller forsigtig snusfornuft. Men bogens svar er: begge dele og med det punkterer den sin enkelhed (og lighed med Velthuis) til fordel for en kompleks, pragmatisk og nærmest slapstickagtig humor i såvel budskab som udførelse. Frøen Arthur møder en grådig krokodille på flugt fra zoo og beslutter sig for at vise den vej til Afrika. Undervejs i luftballon bliver krokodillen sulten, men Arthur har forudset situationen og er parat med en kraftig kæp til at sætte i spænd i krokodillens gab. Og da krokodillen falder over bord, må frøen lynhurtigt vurdere sin moralske habitus, inden han trods alt belutter sig for at redde slamberten. Til gengæld er krokodillen også kun i tvivl et kort øjeblik, inden den endegyldigt beslutter sig for ikke at æde frøen. Og herefter kan et venskab begynde. Billederne udtrykker med enkel streg, kraftige, klare farver og sjove vinkler og fokuseringer samme orginale humor, og i det sjove, oplæsningsvenlige sprog bliver helheden skæg, spænding og eftertanke fra 2 år.


The libraries' assessment

d. 28. Oct. 1996

By

By

Jesper Holtoug (skole)

d. 28. Oct. 1996

Denne billedbog er intet mindre end et lille kunstværk. En charmerende og tankevækkende historie, et pudsigt og meget koncentreret sprog og nogle enkle, stærke og vittige illustrationer. En bog, der uden de store falbelader indbyder til en halv times rigtig god hyggelæsning og billedsnak. Den henvender sig til de alleryngste - i skolesammenhæng børnehaveklasse og eventuelt 1. klassetrin. Bogen fortæller om venskabet mellem en ung eventyrlysten frø og en gammel, grådig krokodille. De to begiver sig sammen ud på en lang rejse, hvor det er afgørende nødvendigt for dem at kunne stole på hinanden. Men kan man lægge sit liv i hænderne - eller mellem kæberne - på en sulten krokodille? Stærke, klare farver, afvekslende billedformater og lækkert layout er medvirkende til at gøre bogen usædvanlig indbydende. Men denne lille billedbog er meget mere end en farvestrålende og veldesignet tryksag Sprudlende, original og tankevækkende - en nyklassiker blandt billedbøger for de yngste ?.


Børn & bøger

Årg. 49, nr. 8 (1996)

By

By

Kirsten Aggerholm

Årg. 49, nr. 8 (1996)



Information and editions