Kantarel

I 1996 udkom denne forfatters første roman: Hold øje med vandrotterne. Nærværende nye roman er ikke en lineær kronologisk fremadskridende roman, men derimod en mosaik-roman, der i sine kapitler springer mellem såvel historiens forskellige personer som steder og tidsrum. Det hele holdes kompositorisk sammen af meterologen, stipendiaten og bogens fortæller Christian, som er en mildt sagt ekstrem rolig og udynamisk type. Han møder fotografen, Emilie fra Belgien, der er kommet til Danmark på grund af sin stærke fascination af og sit nærmest metafysiske fællesskab med sin afdøde danske mormor, der i sin tid rejste fra Danmark til Belgien. Emilie og Christian er meget forskellige men bliver glade for hinanden. Det ender dog trist. Rundt om denne skæbnestreng bliver profilerne på fortællingens andre aktører, hvis skæbner alle på den ene eller anden måde tangerer Emilies liv, ridset op. De fleste af disse virker kunstnerisk velanbragte i dette romanunivers, vedkommende for historien og nogle kunne såmænd være kim til selvstændige beretninger. Denne alvorlige roman er velskrevet med godt sete detailler og psykolgiske iaggtagelser, men skønt historien åbner sig lidt efter lidt under læsningen, er den ikke fri for flimre en smule her og der.

Read the full assessment