”Kapitalselskaber – aktie- og anpartsselskaber” er 7. udgave af oprindeligt ”Aktieselskaber & anpartsselskaber”, som er klassikeren inden for selskabsretten. Bogen gennemgår retsforholdene for kapitalselskaber og retsreglerne følges i bogen gennem: lovgivningen i hovedtræk, anvendelse af selskabsformerne, koncerner, stiftelse, kapitalforhold, kapitalandele, egne kapitalandele, ledelse, generalforsamling, årsrapport, udbytte, revision, opløsning, ophør, erstatningsansvar, filialer, navn og registrering. Bogen behandler først og fremmest alle fællesreglerne for kapitalselskaber, reglerne for aktieselskaber og anpartsselskaber og for det helt nye iværksætterselskab. Også andre retsformer end kapitalselskaber behandles, herunder virksomhedsformerne i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og reglerne for de største, typisk, aktieselskaber – børsselskaber og finansielle virksomheder. Bogens hovedvægt ligger på kapitalselskaberne: aktie-, anparts- og iværksætterselskabet.