Svejtseren K. Barth (1886-1968) er dette århundredes måske mest indflydelsesrige teolog. I Danmark har han ikke haft stor gennemslagskraft, men han modtog dog Sonningprisen i 1963. Nielsens bog er en af de få nyere værker om Barth og den eneste større indføring i Barths uafsluttede mammutværk Die kirchliche Dogmatik (1932-67, ikke oversat til dansk). Et værk der gennemgår hovedspørgsmålene i kristendommen: Guds ord, Gud selv, skabelsen, forsoningen og synden. Barth så sig selv som arvtager til kirkefædrene Irenæus og Athanasius og til reformatorerne Luther og Calvin. Hans ståsted var mellem den liberale protestantisme og den romerskkatolske kirke. B. F. Nielsen har før skrevet og udgivet en disputats - på tysk - om Barth (1988). Den aktuelle bog er filosofisk teologi på et højt abstraktionsplan, og er præget af universitetsverdenens indforståede fagsprog og begrebsverden.