Books / nonfiction

Karriereledelse : vejen til et rigere liv


Description


Om hvordan man ved at arbejde bevidst med karrieremål opnår et optimalt og harmonisk liv. Både privat og arbejdsmæssigt.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Ellen Lind Jensen

2007

Peter Horn kendes navnlig for tre titler Karrierespillet, Personlig branding og Brænd igennem alle fra 2005. Lone Rud har her sin forfatterdebut. Begge er administrerende direktører i hvert sit konsulentfirma. Bogens omslag viser det kinesiske tegn for dobbelt lykke. Med en veltilrettelagt karriereledelse vil man opnå den dobbelte lykke både at få succes på sit arbejde og have et godt bagland derhjemme. Drivkraften til en større ambition er fornemmelsen af et større potentiale, end det der kan komme til udfoldelse i den nuværende position. Derfor leverer bogen værktøjer til at afdække egne potentialer, til at klarlægge mål og til at lægge en effektiv strategiplan for at opnå målene og implementere dem. Bogen er tilegnet mennesker, for hvem det er vigtigt at få mere ud af karrieren. Det er ikke de økonomiske mål, der har topprioritet i bogen, men mere de sociale og selvrealiserende. Letlæst hvad det teoretiske angår og med eksempler ind imellem. Bogen ligger i tråd med de mange coaching- og selvcoachingbøger, der udkommer i disse år. Den er i enhver henseende både fornuftig og bæredygtig, men jeg kan ikke se noget, der ikke er beskrevet tidligere.


Lederne

Årg. 91, mar. (2007)

By

By

Ulla Bechsgaard

Årg. 91, mar. (2007)