Books / nonfiction for children

Katte : kunsten at oplære sin ejer!


Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Lotte Lykke Simonsen

2007

En ny serie om kæledyr. Denne bog fortæller om katten. Vinklen i bogen er lidt anderledes end i mange af de andre bøger der findes om samme emne. I denne bog er fortællervinklen, kattens. Den fortæller om kunsten at oplære sin ejer. Bogen er henvendt til læseren/barnet og fortæller ud fra kattens synspunkt. Bogen er opdelt i fjorten små kapitler, med en brødtekst og små faktabokse med korte oplysninger. Emnerne er racer, kattefamilier, fødsel, mad, leg, opførsel, sundhed, m.m. Sproget er forholdsvis lettilgængeligt og virker også fint som oplæsning. Teksten er sat med forskellige typer og størrelser alt efter, om der er tale om brødtekst, forklaringer, illustrationstekst eller faktabokse. Bogen er illustreret med charmerende, søde og klare fotos af katte og killinger. Der findes i forvejen en del bøger om katte for samme målgruppe, men denne bog vil fint kunne bruges i samlingen til den store efterspørgsel, der altid er på dette emne. Bagerst i bogen er der litteraturliste, stikord og web-adresser. Selvlæsning fra 9-10 år og oplæsning fra 5-6 år.



Information and editions