Books / fiction for children / roman

Katten og træet


Description


Poetisk fortælling om at blive gammel og langsomt mærke, at kræfterne slipper op.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Mar. 2017

By

By

Marion Tirsgaard

d. 23. Mar. 2017

Mister har altid været den bedste til at klatre i træer blandt nabolagets katte, men en dag er det ligesom træet gør alt for at skubbe ham ned. Bog i lille format om alderdom, døden og om at savne. Til alle katteelskere fra 6-99 år.

Mister er blevet gammel. For hver dag der går, synes træet stejlere og madskålen længere og længere væk. Mennesket flytter madskålen tættere på, og Mister sover mere og mere for hver dag, der går. En dag vågner Mister ikke igen. Bogen har blødt omslag og er i et kvadratisk A5 format. Anne Bredahl er tidligere journalist, blogger og debuterede i 2014 med den selvbiografiske Jeg vil ikke tage det flot. Karina Bækkelund, der er freelanceillustrator, har illustreret bogen.

Det er en fin poetisk fortælling om at blive gammel og langsomt mærke, at kræfterne slipper op. Fortællingen har et eventyrligt præg over sig med mange sproglige gentagelser, hvilket gør den velegnet til oplæsning for såvel børn som voksne. Karina Bækkelunds fine illustrationer er sarte og passer godt til stemningen i bogen, men de virker ikke helt i samklang med fortællingen og kommer lidt til at stå for sig selv.

Udgivelsen er umiddelbart svær at sammenligne med andet, da formen og indholdet i sin helhed er unik.