Det ligner en bog. Det er en bog. Den kan læses allerede i slutningen af 2. klasse. Det er det, der er pointen. Rigelig tekstmængde og rimeligt indhold. René fylder 9 og skal have klassen tilfødselsdag - otte ialt! Hans far og mor har en campingplads, og her er der efterladt en kattekilling, som de gerne vil af med. Hvem må få den? I en let, sporadisk form lykkes det at vise enfødselsdagsfest, som mange vil genkende - med mad - video - nogen, der bliver uvenner - en, der går hjem! Bogen er kapitelopdelt, og i navngivne afsnit præsenteres forskellige børn og deresmuligheder for at få killingen med hjem, samt den fremskridende handling iøvrigt. Lisa giver nemlig ikke op. Det er helt realistisk at se et barn satse alt på det, der fanger dets hengivenhed. Enlille kamp med forældrene pr. telefon og en storebror ude i kulissen, der løser knuden - så kan bogen slutte godt og forklarligt. Det er en god bog at læsestarte med, for den vil også lære, at enbog ikke kan læses i en mundfuld.Mange kultegninger pynter og udtrykker fint stemninger. Fra skolebiblioteket vil bogen kunne gå ind i frilæsningssæt fra 2.-4. klasse foruden alm. udlån.