Bogen vil først og fremmest have bud til familier i samme situation - nemlig med et lille, meget sygt barn.
I 2009 få dage før en ferierejse, blev Dorte Falkenberg Rasmussens familie ramt af noget nær det værst tænkelige. Familiens yngste, Ella, på 9 måneder fik diagnosen leukæmi. Hendes mor satte sig straks til tasterne, og fik luft for sine frustrationer (det er alt for mildt et ord!) gennem en blog, som nu ligger til grund for udgivelsen. Titlen Kemoland signalerer rigtig godt, hvad det drejer sig om. En hospitalsverden fuld af ventetider, ubehag, angst, hospitalsrutiner, hospitalsregler og i dette tilfælde med et lille sygt barn i centrum. Dorte rapporterer om dagene og timerne, følelserne og stemningerne. En meget rammende sætning på side 177-178 betegner familiens tilstand: "...vi tænker på fremtiden her i familien, mens vi lever i nuet...", en bemærkning, der ganske vist fremkommer i forbindelse med anskaffelsen af en kompostbeholder, men den holder langt hen ad vejen. Dortes selvopholdelsesdrift er stor - garneret med skarphed og humor.
I min søgen efter tilsvarende bøger, der fortæller om cancerforløb hos små børn, troede jeg, der i det mindste fandtes et par titler. Men jeg stødte ikke rigtig på noget. Det kronisk syge barn og livet i familien, 2011 er en mere bredt dækkende titel og går ikke så tæt på.
En moderne kvinde med moderne værdier skriver her i blog-stil om sit lille barns cancer forløb.