Bøger / faglitteratur / biografier

Kennedys største taler - : fred til alle tider


Beskrivelse


Biografi om den amerikanske præsident John F. Kennedy (1917-1963) med fokus på hans 20 største taler og den sammenhæng, de indgik i. Derudover er der et særligt fokus på Kennedys politiske rådgiver og taleskriver 1961-1963, Ted Sorensen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2013

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 25. nov. 2013

Bogen henvender sig til alle med interesse for amerikansk historie og politik og læsere af bøger om Kennedy. Kan også finde anvendelse i undervisningssammenhænge på gymnasieniveau.

Forfatteren er journalist og arbejder som journalist på Kongressen.com som beskæftiger sig med amerikansk politik. I denne velskrevne biografi beskæftiger han sig med de 20 vigtigste Kennedy taler som alle var med til at forme hans præsidentembede, og som stadig har aktualitet. Tænk bare på budskabet fra Berlin: "Ich bin ein Berliner". Udover talerne, som er flettet ind i teksten, er bogen også et portræt af Kennedy og de begivenheder som omkransede den enkelte tale. Et særligt fokus er der på Kennedys politiske rådgiver og taleskriver Ted Sorensen, og bogens indledende kapitel omhandler forfatterens møde og interview med Sorensen.

Forfatteren har tidligere skrevet om Kennedy i biografien Kennedy-brødrene, 2011. Endvidere findes den store biografi om Kennedy af Robert Dallek Et ufuldendt liv, 2007. Derudover foreligger kildesamlingen af tiltrædelsestaler fra amerikanske præsidenter Præsidenten har ordet, 2008. I 1964 udkom en samling af Kennedys taler John F. Kennedys taler, men den findes ikke længere på danske folkebiblioteker.

En velskrevet biografi om Kennedy med fokus på hans 20 største taler og den sammenhæng de indgik i.


Retorik magasinet

Årg. 24, nr. 91 (2014)

af

af

MS

Årg. 24, nr. 91 (2014)