Books / fiction for children / roman

Kent og Ralle finder en skat


Description


Billedbog. Sørøverne kaptajn Kent og pirat Ralle har fundet den perfekte skatteø. De laver et skattekort, så nu mangler de bare at finde en skat at begrave.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 18. Sep. 2001

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 18. Sep. 2001

Ny dansk billedbog med tekst og billeder af debutanten Rasmus Juul. En festlig omslagsill. stemmer forventningerne højt til en sørøverhistorie fuld af skæg og drama. Historien er dog mere hyggelig og lun end den er spændende og mangler et egentligt højdepunkt. Den byder på et klassisk makkerpar i form af en dominerende ko, kaptajn Kent, og en hårdt arbejdende, underkuet gris, piraten Kalle. Helt efter bogen viser Kalle dog mere styrke end kaptajnen, når det kommer til stykket. Samspillet mellem de to er et af omdrejningspunkterne i historien om to sørøvere som finder en ø, der er velegnet til at begrave en skat på og først derefter går på jagt efter skatten. De overmander et krigsskib og finder både en pengeskat og en levende skat i form af kaptajnens datter. Historien er rig på ideer og fantasifulde indslag, men det kniber lidt med at få den ordentligt afrundet. Til gengæld er billedsiden både forfriskende og fantasifuld, tegnet og malet i en bevidst barnlig stil med karikerede personer som alle har deres karakteristika og i øvrigt er fra dyreriget. Baggrundene er lavet i flot kollagelignende teknik af stoflig karakter. En billedbog som viser gode takter især i kraft af billedsiden, der byder på et friskt pust fuld af action og humor. Fra ca. 4-6 år.


The libraries' assessment

d. 18. Sep. 2001

By

By

Jesper Holtoug (skole)

d. 18. Sep. 2001

En energisk og effektfuld billedfortælling for de 4-7-årige. En fjollet sørøverhistorie om to skøre venner, en ko og en gris, der sammen sejler de 7 verdenshave tynde for at nå det endelige mål for enhver ægte pirat, nemlig at erobre en skat og begrave den på en øde ø. Arbejdsdelingen er klar: koen er kaptajn og bestemmer egenrådigt over pirat-grisen. Da grisen Ralle i slutningen spagfærdigt spørger sin ven, hvorfor de dog ikke køber noget lækkert, når de nu er rige, får han det svar, at sørøvere virkelig ikke betaler for noget, og at skatte i øvrigt skal begraves ligesom alle gode pirater altid har gjort. Moral eller dybere mening med løjerne skal man lede efter, og det eneste man finder er et begyndende oprør mod kaptajn Kents vane med at bestemme alting. Ellers er det fis og ballade og uforpligtende underholdning det hele. Sproget er hurtigt og let, og illustrationerne er enkle, kraftfulde stregtegninger med mange humoristiske effekter. Varierede kompositioner, zoom-effekter samt særlige udklipnings- og maleeffekter sætter fart og kulør på løjerne og gør billedbogsdebutanten Rasmus Juuls bog til en vital og effektiv gang underholdning. - Men heller ikke mere end det.


Weekendavisen

d. 11. Jan. 2002

By

By

Ina Kjøgx Pedersen

d. 11. Jan. 2002


Børn & bøger

Årg. 54, nr. 7 (2001)

By

By

Vibeke Lykke

Årg. 54, nr. 7 (2001)



Information and editions