Books / fiction for children / roman

Kinos rejse. 2. bog


Description


Fantasy om pigen Kino, der rejser til mange lande på sin talende motorcykel. På deres rejser lærer de blandt andet, at der er stor forskel på hvordan noget ser ud på overfladen og hvordan virkeligheden er.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. May 2009

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 14. May 2009

Bogen henvender sig, som det første bind, til tænksomme fantasy- og mangalæsere fra 13 år, og især til unge og voksne, der vil opleve en usædvanlig fabel båret af en række korte, næsten anekdotiske historier, snart i en meget rå og barsk tone, snart i en let filosofisk og snart i en melankolsk tone.

Dette er en rejsefiktion, men i ukendte lande og steder i mærkelige psykiske tilstande mellem snigskytter, talende hunde og bibliotekarer. Den talende motorcykel Hermes, får en mere og mere fremtrædende plads, og jeg aner måske en søgen og en trang til at finde sig selv, heling eller en mening, bag Kinos rejse. Historierne fungerer ikke løsrevet, de passer på forunderlig vis i den sammenhæng og rækkefølge, de er placeret i. Sprogligt er bogen ikke svær, men den er ikke for alle, nogle historier er voldsomme. Finder bogen sine rette læsere, får disse en stor oplevelse. Dette er også en lille smuk bog med subtile vignetter og illustrationer i sort/hvid realistisk stil i størrelser op til et opslag. Forside og bagsidetekst passer til indhold.

Historien findes også på dvd som tegnefilm, men bøgerne er helt deres egne, med deres eget udtryk, og billederne i bogen skiller sig kunstnerisk meget ud fra filmens billeder. Bøgerne er lidt i familie med en serie på 4 bøger, indtil videre; De 12 kongedømmer af Ono, som dog nok kan læses af lidt yngre børn fra 11-12 år.

En underlig, men fremfor alt forunderlig og overraskende gribende læseoplevelse for de rette læsere i målgruppen.