Books / nonfiction / kogebøger

Kjær's grillerier : opskrifter til grill og udekøkken


Description


Kokken Kristian Kjær har samlet et udvalg af de bedste opskrifter til grillen fra sine mange grillkurser gennem de sidste 8 år. Her er opskrifter til nybegyndere såvel som til øvede. Enkle, men også mere raffinerede, som kræver lidt tid.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. June 2011

By

By

Lene Kristiansen

d. 16. June 2011

En grillbog i den mere traditionelle ende, hvor det gerne må tage lidt tid at stå i "køkkenet" mens man hygger om sine gæster.

Kristian Kjær har et cateringfirma, og denne er hans første kogebog. Erfaringerne har han fra grillkurser, han har holdt - mest for mænd if. hans hjemmeside. Kjær er af den gamle skole, og hans mad er som mange kan lide den med et godt, kendt og ikke for kompliceret smagsindtryk. Bogen indledes med tilberedningsformer og gode grillråd og efterfølges af afsnit med Snacks, Fisk & skaldyr, Kødretter, Tilbehør og Desserter - her indgår både souffleer, timbaler og is surprise. Der bliver brugt fløde, creme fraiche og god ost, hvor det er nødvendigt, og Kjærs gennemgående smagsfif er marinader og rygning af maden. Al (grill)mad kræver planlægning, og skal der serveres en hel menu fra bogen, kræver et godt resultat en erfaren grillmester. Bogen indeholder knapt 60 opskrifter, som hver har et opslag med den færdige tallerken på højresiden, opskriften på venstre med et foto af ingredienserne stillet op i baggrunden. Bogen afsluttes med register over retterne; men der intet ingrediensregister ligesom arbejdsgange og tidsangivelse mangler.

Kan bedst sammenlignes med Glæsels grillerier. Begge har rod i det traditionelle, men med Glæsel får man arbejdsgange og tidsangivelser, både til gas- og kulgrill.

Kulgrillbog hvor vægten er på lidt finere, traditionel grillmad indenfor alle kategorier med både nemme og mere tidskrævende opskrifter.