Books / nonfiction for children

Klædt af på nettet : personlige fortællinger fra den virtuelle verdens gråzone


Description


Med udgangspunkt i tre personlige fortællinger beskrives det hvordan børn og unge undgår at blive udsat for grooming på internettet - dvs. at blive manipuleret og udnyttet seksuelt af voksne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Feb. 2011

By

By

Mads Overmark

d. 3. Feb. 2011

Bogen kan anvendes til skolens ældste klasser, til undervisere og forældre. Når det drejer sig om børn, bør den formidles sammen med en voksen, der kan hjælpe dem med at udvikle en positiv, kritisk sans overfor dem, de møder på nettet. Studerende kan bruge bogen som inspiration til opgaver om børns brug af internettet. Der findes undervisningsmateriale på forlagets site.

Omdrejningspunktet er tre cases om 14-årige børn, der er blevet udnyttet af mennesker, de har mødt i det digitale univers. De er blevet lokket til at sende pornografiske billeder og videoer med sig selv. De fortæller om en mental krise på linje med en voldtægt, og den skam de har levet med. Der skal arbejdes præventivt, og det er tanken at de voksne, der omgiver barnet, skal hjælpe det med at udvikle en kritisk sans, samt give det redskaber til at undgå og afvise personer, der ikke vil dem noget godt. Teksten er ledsaget af udtalelser fra seks fagfolk, der har problematikken inde på livet i deres daglige virke.

Der er ikke udgivet noget lignende for nyligt. Med den fart nettet udvikler sig med, og dermed mulighederne for bedrag, har denne type bøger relativ kort levetid.

Et helt nødvendigt materiale, som alle teenagere og deres voksne bør have stiftet bekendtskab med.