Denne antologi om børn og unges onlineliv henvender sig til forældre og til faggrupper, der arbejder med børn og unge. Bogen har derudover stor relevans på både lærer- og pædagoguddannelsen.
Nutidens børn og unge tilbringer det meste af deres vågne tid online (og sover helst med sit digitale netværk indenfor rækkevidde). En virkelighed som ligger langt fra den verden, de voksne kender. Denne bog giver de voksne læsere indsigt i de unges digitale verden samt redskaber til at hjælpe de unge med at begå sig i denne interaktive virkelighed.
Målgruppen kan med fordel læse mere om emnet i Digital trivsel i arbejdet med udsatte børn og unge, 2012.
Letlæst, velskrevet og spændende antologi, som sætter fokus på børn og unges digitale trivsel. Bogen giver den voksne læser god indsigt i de unges digitale virkelighed samt redskaber til at guide børn og unge i deres digitale liv.