Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Klappe, klappe kage : mine første rim og remser


Beskrivelse


Billedbog med kendte og traditionelle rim og remser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 2001

af

af

Lene Kristiansen

d. 21. feb. 2001

Det kan også blive for pauvert! For selvom sprogstimulering med rim og remser er i høj kurs, så holder Klappe, klappe kage's smukke ord og løfter om "sjove oplevelser og uforglemmelige oplæsningsstunder" i forordet og på bagsiden ikke ret langt. Der er ganske enkelt sparet for meget på layout og udstyr, og på bibliotekerne vil bogen ikke have store chancer ved siden af alle de flotte og spændende bøger vi i forvejen har på rim og/eller remsesiden. Formatet er som en lille pegebog, og Rina Dahlerups venlige tegninger på forsiden sender som altid traditionelle og tilbageskuende signaler. Men indmaden afslører for tyndt papir, det er kedeligt sat op og der er for mange rim og remser til de mellem 1-2 tegninger pr. opslag. Tegninger af den meget enkle slags og i sort/hvid. Det er ikke ret sjovt, hverken at se på eller at læse op fra. Udvalget stort, ca. 120 af de traditionelle og kendte rim/remser blandet med enkelte af dem jeg husker fra poesibøger. Målgruppen er yngste rim og remse søgende, men de har ærlig talt fortjent bedre.