Bøger / faglitteratur

Klimaplan 2030 : realisme eller utopi?


Beskrivelse


Det er politisk bestemt at Danmark skal reducere CO2-udledningen med 70% inden 2030. Denne bog ser på de konkrete tiltag der er sat i søen, og regner på om det kan lade sig gøre, og om det er en god idé. Til interesserede i klimapolitik - lægmand som professionelle.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. apr. 2021

af

af

Martin Jørgensen

d. 23. apr. 2021

Det er politisk bestemt at Danmark skal reducere CO2-udledningen med 70% inden 2030. Denne bog ser på de konkrete tiltag der er sat i søen, og regner på om det kan lade sig gøre, og om det er en god idé. Til interesserede i klimapolitik - lægmand som professionelle.

Det politiske Danmark har vedtaget en CO2-reduktion på 70% i forhold til 1990. Planen skal udmøntes inden 2030, men kan den realiseres og hvilken effekt eller mangel på samme har den? Bogen tager fat i de udfordringer man hurtigt løber ind i, som fx om løsninger fungerer på teknisk og økonomisk plan. Konkret er det fx udbygningen af vind- og solenergi, der leverer en ustabil produktion, og mangler en effektiv udnyttelse og lagring af energien. Eller import af biomasse samtidig med vi eksporter affald. Hvert kapitel behandler en teknologi, fremsat i Klimarådets anbefalinger, og analyserer de problemer der kan følge med. Slutteligt kommes der med anbefaling til regeringens arbejde, og der konkluderes at Danmark skal skure ned for klimaambitionerne. Bag bogen står civilingeniør Søren Hansen samt foreningen Klimarealisme.dk.

En interessant og tilgængelig bog, der præsenterer en anden side af de grønne omstillingstiltag, end de fleste nok er vant til at se. Bogen stiller kritiske men salige spørgsmål, der giver stof til eftertanke.

Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion er Klimarådets anbefalinger vedrørende Danmarks mål, som ligger til grund for bogen udregninger.