Tjalfes mor og far kalder ham for en klodsmajor. På legepladsen møder Tjalfe både en klodsmajor, en spøgefugl og et farligt spektakel. Billedbog med udtryk og ordsprog for 4-8-årige og deres voksne.
Tjalfe bliver kaldt klodsmajor af mor og far fordi han har ødelagt farmors gebis med en harpun. Dagen efter tager Tjalfe sin kæphest med på legepladsen, hvor han møder et farligt spektakel, en rigtig klodsmajor og en spøgefugl. Spektaklet trækker tænder ud på børnene og til sidst bygger de sammen et nyt gebis til farmor. Forfatteren Bjarke Roald Ebbesen debuterer med denne bog. Theis Vallø Madsen har tidligere illustreret Den lille blå fisk og er både forfatter og illustrator på tegneseriestriberne "Havhesten" og "Pigen uden ordforråd".
Flotte udtryksfulde og farverige tegninger i tegneseriestil, Klodsmajoren er fx sit navn værdigt og har legoklodser på brystet som ordensbånd. De faste udtryk og ordsprog står i kø i denne billedbog, der vil egne sig godt til børn, der er ved at lære sprogets nuancer at kende. Godt sprog og velegnet til oplæsning og efterfølgende samtale, hvor de mange ordsprog kan forklares.
Billedbogen Tag tyren ved horneneSnøvsen og Eigil og katten i sækken er med ordsprog og udtryk for 4-8-årige. Snøvsen og Eigil og katten i sækken inddrager også de voksnes forvirrende faste udtryk og er til højtlæsning for de 5-7-årigeBilledbogen Tag tyren ved hornene er med ordsprog og udtryk for 4-8-årige. inddrager også de voksnes forvirrende faste udtryk og er til højtlæsning for de 5-7-årige.