Film / fiction for children / børnefilm

Knight Rusty


Description


På grund af en falsk anklage om tyveri fra den nedrige Prins Pralhals bliver Ridder Rust frataget ridderskab og slot. Ridder Rust må kæmpe hårdt for at få oprejsning og besejre Prins Pralhals, der ikke alene har afsat kongen af Skrotland, men også holder en skønjomfru fanget.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. July 2014

By

By

Ulrich Breuning

d. 4. July 2014

Muntert 3D-animeret eventyr for familiepublikummet og især de yngre medlemmer (fra cirka 5 år) om den vennesæle robot Ridder Rust, der redder kongeriget Skrotland fra en ondsindet skurk, selv om Rust faktisk ikke er specielt modig.

Ridder Skrot er mere selvsikker end godt er, men vinder alligevel den store ridderturnering på egen kiksede facon. På grund af en falsk anklage om tyveri fra den nedrige Prins Pralhals bliver han imidlertid frataget ridderskab og slot. Ridder Rust må kæmpe mod en tohovedet drage og rejse en hær for at få oprejsning og besejre Prins Pralhals, der ikke alene har afsat kongen af Skrotland, men også holder en skønjomfru fanget.

Det originale ved filmen er universet, som er bygget op af alskens skrammel, og figurerne, der ligeledes er flækket sammen af skruer og møtrikker eller brugte køkkenredskaber og elartikler. Alt sammen en Storm-P. værdig.

Filmen Knight Rusty, 2013 har en handling om ædle riddere, skønne møer og fæle skurke, som kunne være hentet fra en gammel drengebog om Robin Hood eller Ivanhoe. Filmen kan også sammenlignes med den ligeledes animerede Robotter, 2005.