Film / fiction for children / børnefilm

Snefnug - den hvide gorilla


Description


Den hvide gorillaunge Snefnug mobbes af de andre gorillaer i zoologisk have og ønsker sig derfor en sort pels. Det kan en heks muligvis hjælpe på, hvorfor Snefnug begiver sig ud på en farefuld færd, hvor den efterstræbes på livet. For en hvid gorillas hjerte betyder held!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Oct. 2013

By

By

Ulrich Breuning

d. 4. Oct. 2013

Catalansk børnefilm fra 2011, der med stereotypt persongalleri og grove folkekomedieløjer mestendels henvender sig til mindre hoveder. Men dog ikke mindre end Medierådets 7-årsgrænse, da løjerne undertiden er lidt for grove.

Den forældreløse hvide gorillaunge Snefnug bliver anbragt i zoologisk have, hvor det meget sjældne dyr øjeblikkelig er en publikumssucces. Men Snefnug mobbes af de andre gorillaer og ønsker sig derfor en sort pels. Det kan en heks muligvis hjælpe på, så sammen med pandaen Ailur begiver den sig ud på en farefuld færd. Især fordi en ondsindet ulykkesfugl af en mandsperson stræber Snefnug efter livet. For en hvid gorillas hjerte betyder held! Filmen foregår i Barcelona i 1966 og bygger ifølge dvd-coveret på en sand historie. Den catalanske hovedstad med blandt andet Gaudí-parken fungerer som kulisse for serielle farce-optrin, hvor "rigtige" skuespillere agerer i samspil med animerede figurer. De mange trickoptagelser og en vildt karikeret skurk overtrumfer bastant den iboende morale om retten til at være anderledes.

Filmen Snefnug - den hvide gorilla er folkekomedie på linje med danske serier som Far til fire og Min søsters børn og kan også i toneart minde om Fuchsia - den lille heks fra Rabalder Bio. Mens historien om det sjældne dyr, som efterstræbes af grumme mennesker, er genkendelig fra tegnefilmene om Jungledyret Hugo.

Filmen er for fjollet, forudsigelig og kunstnerisk uambitiøs til en anbefaling.