Denne forfatter, som engang startede sin litterære karriere som lyriker indenfor symbolismen, har begået denne røverroman om narkotikasmugling, samfundets hulhed og menneskenes svagheder. Derskrives kamplystent om hvordan de fine og smarte kynisk narrer de knap så fine og smarte. I handlingen indgår den hjerneskadede Bjørn, den desillusionerede evighedsstudent Stegg, den underskønneAnn Dante og andre typer af samfundets støtter. Historien rummer mange fint ramte humoristiske personportrætter og ironiske angreb på det moderne samfunds leflen for de 'progressive' elitæreprofeter indenfor økonomi, lifestyle og kultur. Det meste er holdt i en velstyret satirisk tone, men et kendskab til det moderne Norge vil hjælpe på forståelsen af nogle af pointerne.Fortælleteknisk anvendes undertiden forskudt kronologi med den finesse og de ulemper det kan forårsage. Sproget er detailleret fortællende med symbolske billeder, der sætter den beskrevnevirkelighed i relief og røber en vis psykologiskindsigt. Forlaget kalder bogen: "...verdenslitteratur på norsk." Så vidt vil jeg ikke gå, men nøjes med at mene, at det er da en velskrevet norskspændingsroman.