Books / fiction / roman

Kodenavn: Baltic


Description


En danskfødt politimand bliver af CIA sendt til Litauen for at hjælpe den litauiske præsident til at flygte for russerne under frigørelsen fra Sovjetunionen, inden de kan udslette ham. Missionen lykkes ikke, men friheden er trods alt på vej.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Feb. 2006

By

By

Karsten Just

d. 14. Feb. 2006

Uno Wolf har skrevet romanen Den vingede daggert, 1964 og om sine oplevelser som fængselsbetjent i Et fænglende liv, 2002. Nu har han begået en spændingsroman med afsæt i de dramatiske begivenheder i Baltikum, da Sovjetunionen er ved at gå i opløsning, og de tre baltiske stater søger løsrivelse og selvstændighed. En danskfødt politimand bliver af amerikanerne sendt til Litauen for at forsøge at få præsidenten ud af landet, inden russerne slår til. Operationen er ikke særligt velforberedt og går da også i ulave. Den danskfødte betjents operation lykkes ikke, men undervejs sker der mange dramatiske begivenheder, hvor betjenten optræder som den ufrivillige scapegoat, som må udstå mange prøvelser, inden det hele falder på plads. Wolf har greb om et godt stof, han kender forholdene i det baltiske område og spinder en god ende over det spegede spil, der stod på i de dramatiske år omkring opløsningen af Sovjetunionen. Men jeg synes ikke, at personskildringen holder vand, og plottet, der måske nok hviler på historiske kendsgerninger, afvikles sendrægtigt og langsommeligt. En politisk thriller, som ikke helt hænger sammen, men dog indimellem er spændende i sin skildring af de afgørende dage, da de tre stater løsrev sig og fik deres uafhængighed, kraftigt støttet af en dansk udenrigsminister, Jensen, som toner frem flere gange i de dramatiske begivenheder.