En tekst det er vanskeligt at synes om, fuld af ubehagelige billeder af vold, fordærv, blod og elendighed som den er. Den foregår i Brasilien under karnevalet - det karneval der jo betyder kødets farvel. Og kød og blod er der masser af hos kvinden Maria der er alene med sine børn og opretholder et slags liv som ekspedient i en slagterforretning, der sælger hundekød. Hver dag tager slagteren ud efter kød; han dræber hunde, parterer dem og vender tilbage til butikken. Maria har en drøm om at deltage i karnevallet og tænder også en længsel hos den forarmede slagter. De udlever længslen med skæbnesvangre følger. På en eller anden måde handler bogen om længsel efter livet, efter samhørighed og forklaring, men det bliver aldrig overbevisende og vedkommende. Forfatteren benytter sig af en minimalistisk prosa med korte sætninger og udsagn som kommer til at virke unødigt anstrengte og mystiske, og som ikke gør det lettere at få øje på fortællingens sammenhæng og struktur. Jeg har nok lidt svært ved at se hvordan bogen skal kunne klare sig blandt bibliotekets andre litterære form- og indholdseksperimenterende tekster.