Kogebog for nybegyndere

Bogen henvender sig til unge, som flytter hjemmefra og som har snuset for lidt rundt i fars og mors køkken. Det er en redelig lille bog med lidt om madpyramiden, hvor meget mad man skal beregne til en person, mål og vægt, køkkenhygiejne og -udstyr. Der er opskrifter på bl.a "Gryderetter", "Ovnretter", "Panderetter", "Pizza og kødtærter" og den tilsyneladende uundværlige sovs, som vor mor lavede den, opbagt såvel som meljævnet. Forfatteren er ernærings- og husholdningsøkonom fra Suhrs Seminarium, og som antydet er det ikke den højere gastronomi, der er ærindet. Opskrifterne vrimler ikke just med friske grøntsager eller andre råvarer, og det er sikkert rigtigt set, at for unge uprøvede kokke skal det først og fremmest være nemt. Og det er selvfølgelig bedre, at de laver maden selv frem for hyppige besøg i grillbaren. Men jeg kan for min død ikke forstå, hvorfor en nybegynderkogebog ikke griber chancen for lidt gastronomisk opdragelse. Hvorfor dog en "Kinagryde" uden mindste mindelser om Kina, og hvad skal nogen med et hæsligt produkt som cocktailpølser? Men som sagt, redelig uden at være overvældende spændende.

Read the full assessment

Kogebogen henvender sig til "personer med ringe eller ingen erfaring med madlavning". Det kan være unge, der lige er flyttet hjemmefra eller voksne, der er blevet alene efter at have levet med en partner, der har stået for madlavningen.

Bogen formidler helt grundlæggende viden og redskaber til brug ved den daglige madlavning, som portionsstørrelser, mål og vægt, udstyr, hygiejne, opbevaring og lidt om at spise sundt. Forfatteren er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom. Opskrifterne i bogen er traditionelle, grænsende til retro med retter som kinagryde, ristafel og svensk pølseret, og de er enkle at gå til for den uerfarne kok. Bogen har ingen fotos, men er gennemillustreret af sort hvide tegninger. Stikordsregister sidst i bogen.

Bogen er identisk med 1. udgaven, der udkom i 2002. Stilmæssigt minder den lidt om Rolf Lunds kogebøger for fattigrøve, hvoraf den første udkom i 1999.

Selvom der bestemt er et stort marked for kogebøger til alle de almindelige hverdagskokke, der ikke er på hverken ny nordisk mad, stenalderkost eller anden modemad, så virker denne bog simpelthen for forældet i 2014, både i udtryk og indhold. Det kan også undre, at ernæringsinformationen ikke i det mindste er opdateret med Fødevarestyrelsens 10 nye kostråd fra 2013.

Read the full assessment