Koko kommer til Danmark fra Afrika og skal begynde i folkeskolen, uden eleverne og læreren er forberedt på det. Klassekammeraterne tager meget positivt imod Koko. De bekymrer sig om ham, samler mad ind til ham, tager varmt tøj med, klæder ham på, og har hele tiden stor forståelse for og accept af, at Koko ikke overholder de regler, der gælder i klassen. Klassen har, anført af Rasmus, der ser meget fjernsyn, en del teorier om, hvordan det er at bo i Afrika, som fx: "man spiser orm". Disse teorier bliver fremsat blandt børnene, men får ellers lov til at stå uimodsagt, og ind imellem bliver man i tvivl, om det er børnene eller forfatteren, der fremsætter teorierne. Eleverne er urealistisk positive, og da drengene sidst i bogen alle siger: "Koko er den bedste ven" er der ikke belæg for det i historien. Bogen er til selvlæsning fra 9-10 år. Den er delt op i afsnit på 2-4 siders længde, og har en indbydende typografi. Der er en del farvelagte tegninger, sjove og beskrivende. Forsiden viser en glad Koko ved computeren. Koko bliver aldrig en tydelig person, men kun drengen fra Afrika, og de andre elever beskrives kun igennem deres forhold til ham. Bogen bliver aldrig rigtig spændende.