Books / nonfiction for children

Komediespil


Description


Drama. En lang række idéer og tekster til komediespil og cirkusforestillinger, der kan udføres af mindre børn, samt forslag til dukker og rekvisitter, der er nemme at lave.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Ulla Harne

d. 18. Dec. 2018

Tykt hæfte i A4-format med hæfteklammer med ideer til komediespil, der kan spilles med de største børnehavebørn og børn i de mindste klasser. Der er mange ideer til dramaleg lige frafingerteater og papteater og -dukker til egentlige teaterstykker og cirkusforestillinger. Der er forklaringer på hvordan man laver små dukketeatre og rekvisitter, der er flere små stykker, som kanspilles af børnene selv, og der er et stort afsnit om cirkus med en masse forskellige numre med dyr, klovner og trylleri. Det er et meget enkelt hæfte 'helt nede på jorden', og det henvender sigførst og fremmest til uøvede voksne, der vil lave dramatik med børn. Der er dog også gode ideer til den mere trænede pædagog. Anvendelig i børnebibliotekerne til forældre, legestuefolk,børnehavepersonale etc.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Johs. Herskind (skole)

d. 18. Dec. 2018

Jeg indleder med et citat: »Denne bog er fyldt med ideer til komediespil, der kan spilles med børn fra børnehavealderen til de første klasser i skolen eller på fritidshjem, eller hvor derellers er børn, der har lyst til at spille komedie, men mangler ideer til et stykke«. Citat slut. Det er det, det drejer sig om. På de 76 sider kommer man om ved et væld af ideer. Der er ikke nogetbesvær ved at lære tekster, for dem er der ingen af. Det bygger på improvisationer. Der bliver fortalt og på instruktive tegninger og fotos vist, hvordan man kan få det hele til at fungere. Mangeaf stykkerne bygger på, at der er en voksen fortæller, der binder og holder sammen på trådene, men det er meningen børnene selv skal lave dukker, dragter, kulisser osv, og selv spille. Der findesmange bøger om dramatisering, drama, dukketeater og det at lave skuespil, der hver for sig er udmærkede, men denne er efter min opfattelse kort og godt et 'must' for indskolingen.